En hjemmeside på de besøgendes præmisser
Svendborg Kommune positionerer sig som “byen der har plads til folk som dig, uanset om du er til vild ungdom eller villa og vovse.” Derfor var det vigtigt at have den brede målgruppe for øje, ift. hjemmesidens design og helhedsoplevelse. Det er essentielt, at alle er i stand til at navigere rundt i hjemmesidens indhold og finde inspirerende materiale, og ikke mindst vigtig viden om Svendborg kommune. Der har været et fokus på at gøre hjemmesiden ‘lækker for øjet’ med nye tiltag, i form af videomateriale og portrætter, med historier fra beboerne i Svendborg.
Nøgleordet er brugervenlighed, hvad end det handler om hjemmesidens besøgende eller det efterfølgende arbejde og optimering af platformens indhold. Vi lavede hjemmesiden i tæt samarbejde med klienten, så vi sikrede os, at deres behov blev mødt undervejs. En hjemmesideløsning af denne type, blev lavet i CMS-systemet WordPress. WordPress er intuitivt, hvilket gør, at vi nemt har kunne oplære klienten i at bruge programmet, så de selv har kunne administrere og bidrage til hjemmesiden efterfølgende. På den måde har Svendborg Kommune nu mulighed for at udvide deres hjemmeside nemt og hurtigt, så de konstant kan opdatere de besøgende, med alt den viden de har brug for. Samtidig fokuserede vi desuden på at hastighedsoptimere hjemmesiden, så deres besøgende får den optimale brugeroplevelse.
Klienten har under hele processen været med fra sidelinjen. Udover sparring ift. de Mockups der blev produceret undervejs, har de modtaget oplæring i håndtering af hjemmesiden og tilhørende data. Ved at oplære medarbejdere i systemet, får alle en mulighed for at bidrage med nyttige artikler og viden omkring Svendborg Kommune, til hjemmesiden. Formålet med flyttilsvenborg.dk er at samle interessant og relevant viden, som kan videresende den besøgende til Svendborg Kommunes hjemmeside. Hjemmesidens nye løsning, er unikt for et kommunalt projekt. Den giver mulighed for at følge med i data omkring nye tilflyttere og andre besøgendes proces. Man kan dykke ned i den research, som de har gjort sig omkring Svendborg, og dermed få indsigt i, hvad de besøgende synes er den mest attraktive viden. Dette kan i sidste ende øge chancerne for en endnu bedre brugeroplevelse, hvor man kan tilpasse indholdet, alt efter hvad den besøgende ønsker mest mulig information og inspiration om.