
Webshop i topform – Robas digitale transformation
Den Sønderjyske isenkræmmer Roba ønskede at satse 100% på deres online B2C webshop. Deres daværende løsning kunne ikke rumme de mange produkter og derfor fik hele virksomheden en digital “makeover”, hvor IT Stack skabte en ny digital identitet samt en ny webshop, som levede op til de mange produkter uden at gå på kompromis med hastigheden af webshoppen. IT Stack står også for alt markedsføring for Roba og siden vi har lanceret den nye webshop har vi skabt solide resultater på både SEO og Google Ads delen. Roba lever udelukkende af deres webshop i dag.
Roba ønskede at satse 100 % på deres online B2C-webshop, men deres daværende løsning var forældet og uhensigtsmæssig. De havde brug for en brugervenlig, hurtig og skalerbar webshop, der kunne håndtere deres voksende produktudvalg. Målet var at skabe en stærk digital identitet og sikre en stabil og profitabel vækst online.
IT Stack gennemgik Robas udfordringer og udarbejdede en ny digital strategi. Vi udviklede en brugervenlig webshop i WordPress, optimerede interne processer og implementerede en målrettet SEO- og Google Ads-strategi. Med en data-drevet tilgang sikrede vi, at Roba fik en langsigtet løsning, der kunne understøtte deres vækst og ambitioner.
Roba oplevede markante forbedringer efter samarbejdet. SEO-optimeringen førte til en betydelig stigning i organiske besøg, og virksomheden opnåede stærke placeringer på Google for en lang række søgeord. Google Ads-kampagnerne skabte imponerende resultater med en høj profitmargin, og webshoppen blev både mere skalerbar og brugervenlig, hvilket førte til en mærkbar forbedring i konverteringsraten.
Med en solid online tilstedeværelse fortsætter Roba sin digitale vækst. Udvidelsen med Hailo.dk og Hailo.se understreger deres succes. IT Stack arbejder fortsat med optimering og udvikling, så Roba forbliver konkurrencedygtige og udnytter nye digitale muligheder. Sammen skubber vi grænserne for, hvad de kan opnå online.
Præsentation af kunden
IT Stacks arbejde i processen
Roba har på mange punkter været den perfekte case for IT Stack. Vi har lavet Robas hjemmeside over flere omgange, og det har givet plads til forbedringer og udvikling. Vi udviklede i første omgang en ny hjemmeside i WordPress med tilhørende webshop. Den blev brugervenlig, overskuelig og med et kontinuerligt design, så kunderne kunne genkende Roba på sitet. Den havde stor succes med stigende konverteringsrater. Efter et år indledte vi et nyt projekt med Roba, da deres online succes krævede yderligere udvikling.
Vi skulle have mere fokus på kapacitet, da forespørgslen var steget. Vi lagde vægt på de interne processer, så det blev nemmere for Roba at arbejde i systemet. Vores erfaring fra den første webshop gav os de perfekte forudsætninger for at optimere designet. Det blev nemmere at vedligeholde, så Roba kunne skrue ned for budgettet. Da version 2 blev udgivet steg deres omsætning med 100 – 150 %. Roba er et perfekt eksempel på de muligheder, som nye tiltag kan give. Vi har haft et stærkt samarbejde, der har givet os lov til at skubbe dem videre i deres digitale rejse.
Det blev hurtigt tydeligt, at Roba havde stort online potentiale. Vi introducerede dem for SEO hurtigt i forløbet og lagde en klar strategi for optimeringen, hvor vi lavede en keywordanalyse, som de derefter selv kunne hjælpe med at implementere. Yderligere analyser af konkurrence og trends har øget synligheden på Google. SEO har givet Roba en stigning på 350 % flere organiske besøg, og de har nu mere end 50 søgeord i top 3.
Med en webshop der spiller og SEO der kontinuerligt arbejder Roba op på Google, begyndte vi at rette blikket mod yderligere markedsføring. Roba kunne sagtens håndtere endnu et boost i salget, så vi introducerede dem til Google Ads.
Annonceringen på Google blev ganske rigtigt deres billet til en større omsætning. Vi opsatte dem til Google Shopping, så deres produkter blev så synlige som muligt. Deres ROAS viste allerede fantastiske resultater efter kort tid, hvor de nu har 12:1 i profit. Google Ads gav et stærkt udgangspunkt, der i høj grad forstærkede den ønskede udvikling.
Resultat
Samarbejdet mellem IT Stack og Roba har skabt markante resultater, der har transformeret deres forretning. Med en ny, lynhurtig og brugervenlig webshop blev det lettere for kunderne at navigere og gennemføre køb, hvilket resulterede i en 5 % højere konverteringsrate. Vores målrettede SEO-strategi har givet en stigning på 350 % i organiske besøg, og Roba har nu over 50 søgeord i top 3 på Google. Samtidig har vi opsat effektive Google Ads-kampagner, der har sikret en imponerende ROAS på 12:1. Kombinationen af en optimeret webshop og strategisk markedsføring har styrket Robas digitale tilstedeværelse og skabt en stabil, profitabel vækst. I dag lever Roba udelukkende af deres webshop – et tydeligt bevis på værdien af en stærk digital strategi.
IT Stack er yderst professionelle og har VIRKELIG hjulpet med at få åbnet op for annoncering hos Google. Derudover har de lavet vores webshop, en meget professionel side, som vi har fået megen ros for.
Næste skridt
Selvom Roba i dag har en stærk og velfungerende webshop, stopper udviklingen aldrig. IT Stack fungerer som en strategisk sparringspartner og træder til, når behovet opstår – uanset om det gælder tekniske justeringer, SEO-optimering eller nye markedsføringstiltag. Vi følger løbende Robas udvikling og rådgiver om de nyeste digitale muligheder, så webshoppen forbliver konkurrencedygtig og optimeret til vækst. Vores fleksible tilgang sikrer, at Roba kan tilpasse sig markedet og udnytte nye trends, uden at gå på kompromis med performance og brugervenlighed. Sammen sikrer vi, at Roba fortsat har et stærkt digitalt fundament, der understøtter deres ambitioner og fremtidige vækst.