Din forhandler af kvalitetsarbejdstøj fra Carhartt til mænd og kvinder
Feiber ønskede at blive mere synlige på Google, for at tiltrække flere potentielle kunder til deres webshop. Deres mål var at forbedre placeringerne på Google, øge den organiske trafik og samtidig opbygge en stærkere tilstedeværelse på det svenske marked. Dertil ønskede Feiber også en teknisk opgradering af deres webshop med hastigheds- og konverteringsoptimering for at skabe en bedre brugeroplevelse og derved øge antallet af online salg.
IT Stack startede samarbejdet med en grundig SEO-analyse af Feibers hjemmeside og udviklede en målrettet SEO-strategi. Der blev udarbejdet en årsplan, der kombinerede SEO-tiltag med Google Ads-kampagner. IT Stack optimerede også webshoppen for hurtigere indlæsningstider og bedre konverteringer, hvilket forbedrede både brugervenligheden og SEO. Desuden blev hjemmesiden oversat til svensk, hvilket åbnede for en ny kundebase og forbedrede oplevelsen for svenske besøgende.
Efter indsatserne oplevede Feiber en markant forbedring i deres placeringer på Google. Deres samlede placeringer steg med omkring 4000 pladser, hvilket førte til en betydelig stigning i organisk trafik på deres hjemmeside. Feibers digitale tilstedeværelse er blevet styrket, og deres webshop oplever nu en højere konverteringsrate som følge af hastigheds- og konverteringsoptimeringen.
Fra 2024 udvider IT Stack deres rolle i samarbejdet med Feiber ved at overtage den daglige drift og vedligeholdelse af webshoppen. Dette partnerskab sigter mod at sikre en løbende udvikling af webshoppen, hvor nye initiativer og forbedringer vil blive implementeret over tid. Målet er at sikre, at Feibers webshop konstant er optimeret for både teknisk ydeevne og brugeroplevelse.
Præsentation af kunden
Samarbejdet med IT Stack har været enestående! 🤘🏼 De holder hvad de lover, er altid til rådighed, uanset hvilke udfordringer vi står overfor, og løser dem hurtigt og grundigt.
IT Stacks arbejde i processen
For at forbedre Feibers synlighed på Google, udarbejdede IT Stack en omfattende SEO-analyse. Vi identificerede de mest efterspurgte brands og produktkategorier, hvilket gav os indsigt i de mest relevante søgeord for Feiber. Baseret på en grundig SEO-analyse udarbejdede vi en effektiv SEO-strategi og påbegyndte implementeringen af forskellige markedsføringstiltag.
IT Stack har omhyggeligt fordybet sig i Feibers virksomhed og værdisæt for at optimere og vedligeholde deres hjemmeside. Fokus har været på at afspejle Feibers identitet, værdier og hvad de tilbyder deres kunder på hjemmesiden, hvilket har skabt optimale betingelser for samarbejdet.
Vores indsats har ikke kun været rettet mod at bevare, men også udvide Feibers digitale tilstedeværelse. Vi har udviklet og udvidet hjemmesiden, hvilket har gjort det muligt at imødekomme Feibers svenske kundegruppe. Dette inkluderede en omfattende oversættelse af hele indholdet til svensk, hvilket ikke kun sikrer en bredere appel på det svenske marked, men også skaber en brugeroplevelse for Feibers svenske besøgende.
Med et større samarbejde optimerer man mulighederne for at få et 360 graders syn på virksomhedens online tilstedeværelse. Ved at centralisere webudvikling og markedsføring i ét samarbejde skabes muligheder for at implementere nye initiativer både fra et teknisk og et markedsføringsmæssigt perspektiv. Dette strategiske skridt sigter ikke kun mod at forbedre Feibers position på markedet, men også mod at genere de bedste mulige resultater ved at maksimere synergien mellem teknologi og markedsføring.
Resultat
Næste skridt